Rushys Roulette

26. marts 2015

Sammendrag af Rushys Roulette fra d. 25. marts. Socialdemokraterne har ikke tænkt sig at tabe det næste valg på udlændingepolitikken. Med hårde og kontante meldinger ønsker Statsministeren at forsikre vælgerne om, at Socialdemokraterne ikke står tilbage for hverken V eller DF på udlændingeområdet. Men kampagnen møder hård kritik fra både højre, venstre og Ngo’erne, Maja Panduro, pol. ordfører (S) kigger forbi og forklarer og forsvarer de hårde meldinger. Hvorfor skal endnu et valg afgøres med en konkurrence om, hvem der kan stramme mest på udlændingeområdet? Og hvad er fakta omkring stramninger? Niels-Erik Hansen, leder af DRC forklarer, hvad gør det ved folk, der tilhører en minoritet, at de endnu en gang ender som kastebolde i en valgkamp. De sidst to uger har vi fulgt og hørt “Sara”, der efter 11 lange år med både psykisk og fysisk vold valgte at forlade sin mand. Efter to år med trusler på livet, har hun hverken fået hjælp af myndighederne eller sin familie. Private ildsjæle har nu hjulpet hende til at gå under jorden med sine to børn. Men hvis ansvar er det at hjælpe piger som Sara? Og burde ikke netop hun, få gavn af de mange millioner, der afsættes til at bekæmpe æresrelaterede konflikter? Hvordan undgår vi i fremtiden, at flere piger ender som Sara? Vi får besøg af “Arman”, der har hjulpet adskillige piger under jorden og hører hvad Trine Bramsen, retsordfører (S), foreslår man kan gøre for piger i Saras situation. Dagens panel: Amer Ramzan, management konsulent, Mads Kastrup, journalist. Rushy Rashid Højbjerg

Andre udsendelser