Rushys Roulette (2)

Uge 19 - 6. maj 2015

Fodbold bruges til at resocialisere tidligere kriminelle og kriminalitetstruede unge i centrene Crossroad og Upload under Kbh’s kommune. Men i sidste uge kom initiativet på forsiderne med anklagen: Spillerne tager “jungleloven” med på banen og udsætter modspillere for vold og trusler. Og hvor overbærende skal modstanderne være, når de frygter for deres sikkerhed? Bekir Tokmak, lederen af de udskældte centre og en af spillerne er med og fortæller om, hvad det er for regler de unge spiller efter, hvad de oplever og hvordan de har det med at modstanderne melder fra til turneringer i mod klubben af frygt, for det viser sig, at klubben for ½ år siden fik bugt med de fleste problemer. Drenge med minoritetsbaggrund er overrepræsenteret, når man tæller sammen og ser, hvem der dumper folkeskolens afgangseksamener. Ingen nyhed, men bekræftet i endnu en undersøgelse. Hvad skal der til for at vende billedet? Undskyld, siger Den tyske medstifter af den anti-muslimske organisation Pegida, Kathrin Oertel. Hun er ked af det had mod muslimer, Pegida har været med til at sprede. Hvad betyder undskyldninger, og for hvem og hvordan skal de leveres og hvilken forskel kan de gøre? Panel: Pernille Sørensen, Manuskriptforfatter - Tarek Ziad Hussein, jurastuderende og debattør - Fatma Øktem, MF (V) og Øzlem Cekic MF (SF). Rushy Rashid Højbjerg

Andre udsendelser