Rushys Roulette (2)

Uge 23 - 3. juni 2015

Vi er blevet så religionforskrækkede i vores samfund, at selv Kongehuset er bange for at vise sympati, når det gælder, sådan lyder kritikken fra tidl. overrabbiner Bent Lexner, der også langer ud efter de danske politikere og deres mange populistiske forslag om at begrænse muslimers ret til at praktisere deres religion. Det går også udover jøderne, der nu har været i Danmark i 400 år. Men det er de seneste år, at de har følt sig mest presset. Bent Lexner uddyber sin kritik i studiet. Sommerferien står for døren og ikke alle unge glæder sig til at komme på ferie i forældrenes hjemland. For det er netop på disse ferier, at unge vises frem og loves bort. Netsiden etniskung.dk har lige lanceret en kampagne, der skal hjælpe de unge i nød. Projektleder Susanne Fabricius kigger forbi og fortæller baggrunden for kampagnen. I time 2 kigger gør vi status over valgtemaerne og det ser ud til at ingen af partierne har trukket udlændingekortet endnu. Vi diskuterer om Socialdemokraterne endelig har fået lukket den flanke de har tabt forrige valg på, eller om vi som vælgere er trætte af den dagsorden? Og så skal vi kigge på hvordan vores selvforståelse af at være frisindede og ligesindede hænger sammen med, at kvinder ikke kan deltage i karneval uden at frygte voldtægt?. Rushy Rashid Højbjerg

Andre udsendelser