Rushys Roulette

3. september 2015

Sammendrag af Rushys Roulette fra d. 2. september. Advokaten Asma Jehangeer, er den største systemkritiker og kvinderetsforkæmper i Pakistan. Sammen med hende sætter vi fokus på at Pakistan er ligeså plaget af voldtægter som nabolandet Indien. Også herhjemme er voldtægtsmænd i fokus, da mænd med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenteret blandt dømte voldtægtsforbrydere. Dagens panel er: Amer Ramzan, management konsulent og Latifa Ljørring, byrådsmedlem (V), Greve. Vi skal også vende den britiske prædikant Haitham al-Haddad, der blev inviteret som hovedtaler på en konference med temaet; vigtigheden af at muslimer stemmer og deltager i den demokratiske proces. Men al-Haddad er kendt for meget ekstreme holdninger. Hvad skal vi mene om det? Rushy Rashid Højbjerg

Andre udsendelser