Rushys Roulette (2)

Uge 35 - 31. august 2016

Maryam moskeen slog i fredags dørene op og inviterede til fredagsbøn ledet af kvindelig imam. Dermed skrev moskeen Danmarkshistorie.
Maryam moskeen er blevet opfattet som en kvindemoske, men det er en misforståelse. Iman Saliha Marie Fetteh forklarer og diskuterer også hvorvidt moskeen er progressiv, når nu mænd er forment adgang til den vigtigste samling på ugen, nemlig fredagsbøn?
Muslimernes 2. største årlige fest er Eid ul Adha, offerfesten. I år falder festen på datoen 11. september. I USA er der opstået bekymring for at fejringen af offerfesten kan misforståes og opfattes som en hyldest til de muslimer, der stod for terrorangrebet for 15 år siden. Rushy deler bekymringen. Er det en overdreven bekymring eller er det noget, som de danske myndigheder også skal tage alvorligt? Og vil det få nogen til ikke at deltage i festlighederne?
Dagens panel: Garbi Schmidt, islamolog, RUC, Mads Kastrup, opinionsredaktør Ekstra Bladet og Hind Ouhnia, Selvstændig og sprogpædagog-medhjælper.

Andre udsendelser