Rushys Roulette (2)

Uge 37 - 14. september 2016

“Vi underviser og sprogstimulerer efter vores ideal-forestillinger af hvad en elev er, i stedet for at tage udgangspunkt i de elever vi har”, siger Üzeyir Tirelli, lektor og PhD’er. Rushy voksede op under de samme forudsætninger, men kæmpede selv for at få en uddannelse. Er de unge blevet for magelige i dag eller er det os som samfund, der pakker de unge for meget ind? Sidst i programmet tager vi et kig på Tyrkiet. Det var med forfærdelse at Rushy fulgte kuppet mod Tyrkiets præsident Erdogan en sen aften i juli. Der gik ikke længe før Erdogan overvandt kupmagerne og tusinder af mennesker er siden blevet sat bag lås og slå. Skurken blev udpeget til at være eksil-tyrkeren Mohammad Fettullah Gülen. Mustafa Gezen, gymnasielærer er med og tegner et portræt af manden. Panelet diskuterer: er det tyrkiske sindelag liberalt nok til Europa, som de progressive tyrkiske kræfter ønsker, at vi skal tro? Eller er man rent faktisk mere interesseret i at være en del af den arabiske verden i stedet for Europa? Hvem er egentlig den “nyttige idiot” når vi europæere tror, at vi har betalt Tyrkiet for at løse asyl- og flygtningeproblematikken?
Dagens panel: Fatma Øktem, tidl. MF (V) og Siddik Lausten, gymnasielærer
dagens gæst: Mustafa Gezen, Gülen-kender og gymnasielærer

Andre udsendelser