Rushys Roulette

12. oktober 2016

Ghetto Tours del 1 ud af 3: Vi hopper ud af studiet og tager ud til Ressourcecenteret Ydre Nørrebro på vandring med Ghetto Tours, et socioøkonomisk projekt, hvor unge fra Aldersrosgade og den grønne Trekant laver guidede ture i deres kvarter. På vandringen har Rushy følgeskab af over 10 Rushys Roulette lyttere. Guiderne er Sara, der læser uddannelsesvidenskab og Jasser, der læser til lærer. De er begge vokset op i området og deler deres liv og hverdag med os. Mens de går, får de stillet masser af spørgsmål fra de deltagerne om alt fra blandede ægteskaber, fede biler, de små lejligheder, miljøhensyn, fællesskab og sammenhold, ”stangen” som de unge hænger ud ved, sjakaler og rotter. Og ikke mindst om deres drømme om fremtid.
Dette er 1. del af vores vandring. Resten sendes i næste uge i efterårsferien og kan downloades som podcast.

Andre udsendelser