Rushys Roulette

11. januar 2017

Nydanske forældre ved ikke, hvordan de skal være forældre, og derfor skal de tvinges i mødregruppe. Sådan lyder opsangen fra forfatter og debattør Ahmad Mahmoud. Han kigger forbi og uddyber sin kritik af forældrene. Projektet Familieiværksætterne har netop til formål at klæde førstegangsforældre på til forældreskabet ganske frivilligt og uden tvang. Det henvender sig nemlig til alle kommende forældre på tværs af alle skel. I flere kommuner har dette tilbud erstattet mødregruppen. Vi hører om projektets erfaringer og panelet diskuterer: Om tvungen mødregruppe er vejen frem for at få indvandrere og flygtninge til at blive bedre forældre efter danske normer?

Dagens panel: Ahmad Mahmoud, forfatter og debattør - Pernille Sørensen, manuskriptforfatter.

Dagens gæster. Leif Christiansen, projektleder Familieiværksætterne og Gitte Strøm, sundhedsplejerske og gruppeleder, Silkeborg kommune.

Andre udsendelser