24syv Morgen

18. juni 2018 - kl. Morten Messerschmi

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt bliver for tiden efterforsket i en sag om misbrug af EU-midler. Det er EU's anti-svindel-enhed, OLAF, der står for efterforskningen. Til Ekstra Bladet siger Messerschmidt via en talsmand, at han ikke må udlevere mailkorrespondancen mellem ham og OLAF. Men det er ikke sandt. Per Mathiesen, graverjounalist på Ekstra Bladet, har talt med OLAF, der siger, at mailkorrespondancen godt kan udleveres. Vi har Mathiesen i studiet.

VM i fodbold er i fuld gang i Rusland. Lørdag aften spillede Danmark sin første puljekamp mod Peru og vandt 1-0. Kritikere mener imidlertid, at det er et problem, at slutrunden finder sted i Rusland, fordi det giver Putin og hans venner mulighed at udbrede deres propaganda. Derfor holder Radio24syv øje med Rusland under VM. Det sker i samarbejde med, Andrey Kazankov, Ruslandskorrespondent for Weekendavisen. Lyt med her.

Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal det fremover være ulovligt at samle penge ind til at mindes Syrienkrigere. Udmeldingen kommer, efter Radio24syv kan fortælle, at Nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid har samlet knap 80.000 kroner ind til at bygge vandbrønde i Somalia og Afghanistan for at mindes to - nu afdøde - Syrienskrigere. Vi taler med DF's Martin Henriksen.

Torsdag i sidste uge stod en række betjente frem og fortalte, at Københavns Politi i årevis har forhindret Kina-kritiske demonstranter i at komme til orde under officielle kinesiske besøg, også under det meget omstridte kinesiske statsbesøg i 2012. I den forbindelse opfordrer Enhedslistens Pernille Skipper nu til, at også andre politibetjente står frem, hvis de har oplevet, at danske borgere er blevet forhindret i at demonstrere under de kinesiske statsbesøg. Vi har Skipper med på en telefon. 

Værter: Knud Brix & Ida Herskind

Andre udsendelser