24syv Morgen

4. juli 2018 - kl. Offentlig støtte

København skal huse det verdensberømte motorløb Formel 1, hvis det står til erhvervsmanden og tidligere medejer af Saxo Bank, Lars Seier Christensen. Afviklingen koster dog op mod en halv milliard kroner, og det vil kræve offentlig støtte for at kunne gennemføres. Men hvordan hænger det sammen med Lars Seiers modvilje mod offentlig støtte?

Hver femte elev i 8. klasse føler sig presset ”ofte” eller ”hele tiden”. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Børnerådet har lavet. Mange af eleverne døjer med stress, blandt andet fordi de føler, at skolen presser dem, og det vil den nytiltrådte formand for Danske Skoleelever, Sara Bærentzen, nu gøre noget ved.

Mandag morgen trådte et totalt rygeforbud i kraft i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. De ansatte i forvaltningen er dermed underlagt rygeforbuddet al den tid de ”udfører arbejde” – også selvom dette arbejde ikke foregår på matriklen. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance  Alex Vanopslagh mener, at rygeforbuddet er en dårlig idé.

Værter: Ida Herskind & Nima Zamani

Andre udsendelser