24syv Morgen

4. juli 2018 - kl. Bloggers prank mis

”Sådan ser det ud, når unge mænd med udenlandsk baggrund angriber en studentervogn.” Sådan skrev Mette Thiesen fra Nye Borgerlige på sin Facebookprofil, om en video der viser en studentervogn, som der bliver kastet æg på. I virkeligheden var der dog slet ikke tale om noget angreb, men en prank. Det siger manden bag videoen, bloggeren og snapchatteren Ahmed El Shaabi bedre kendt som ”Ahmarni”. Han havde nemlig aftalt med den pågældende studentervogn, at han ville optage en video, hvor han kastede æg på dem. Med os i studiet har vi Ahmarni, som fortæller, at han bare ser Mette Thiesens vrede opslag som en reklame for ham selv.

Et totalt rygeforbud trådte mandag morgen i kraft i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Ansatte må nu ikke længere ryge, når de udfører arbejde for forvaltningen – også selvom de ikke befinder sig på matriklen. Vi spørger tillidsrepræsentant i omtalte forvaltning, Simon Heering, hvad han synes om forbuddet.

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige nægter at fjerne eller redigere i sit Facebook-opslag om ”angrebet” på en studentervogn, som der blev kastet æg på – selvom det nu har vist sig, at der slet ikke var tale om noget angreb, men derimod en nøje aftalt prank. Mette Thiesen har tidligere postet ting på sin profil, som har vist sig ikke at være 100 % i overensstemmelse med sandheden, og derfor spørger vi hende, om vi for fremtiden overhovedet kan stole på, at hendes opslag er sande.

Værter: Ida Herskind & Nima Zamani

Andre udsendelser