Det, vi taler om

20. juli 2018

I første time taler vi om Københavns Kommune, som har en kæmpe kunstsamling - men mere end 500 af værkerne ved de ikke lige hvor er. Kylie Jenner har på få år skabt sig en formue på 900 millioner dollars. I anledning af sin 65 års fødselsdag har Anne Linnet meddelt, at hun skal giftes med sin 26-årige kæreste Katrine Kjær. Peter Aalbæk spillede sig selv i Cirkusrevyen - i kasket og bar røv. TV 2 søger singler, der er trætte af "den filterfulde virkelighed", vil smide tøjet og være med programmet 'Date mig nøgen’. Rosa fra 'Den store bagedyst' skal være med i 'Vild med dans.' Jørgen Leth kommenterer ikke Tour de France for at skåne ham.

Nikolaj Vraa er vært, og i panelet sidder redaktør på Berlingske, Jakob Steen Olsen, kommunikationsrådgiver, Anne Kirstine Cramon, direktør i Impact Tv, Thomas Heurlin, og journalist på SE og HØR, Jacob Heinel Jensen.