Det Røde Felt

13. august 2018

De gamle partier skyder straks nye borgerforslag ned, så snart de opnår de fornødne 50.000 støtte-underskrifter. Sådan skete det før sommerferien med forslaget om at afskaffe uddannelsesloftet, og sådan har de etablerede politikere også netop reageret på et nyt populært forslag om at indføre formodet samtykke ved organdonation. Hør forslagsstilleren Lasse Heidelbach om, hvorfor borgerforslag er en nødvendig korrektion til de gamle magtpartier. Hør også Pauline Sørensen Drasbæk og Mads Rahbek Hougaard om deres nye borgerforslag om klima-rationering. Dernæst handler det om svenskernes skæbnevalg om under en måned: Sosserne står til at miste regeringsmagten - og det højrenationale parti Sverigesdemokraterna kan blive største parti. Hør professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, Drude Dahlerup, som også er medstifter af JuniBevægelsen, forklare det afgørende forskelle mellem svensk og dansk politik. Hvorfor strømmer arbejdervælgerne i hobetal til et parti, der er langt mere højreorienteret end Dansk Folkeparti? Og hvad er mulighederne for, at de rød-grønne partier alligevel kan trække en valgsejr hjem?

Andre udsendelser