Det Røde Felt

27. august 2018

Robotter, kunstig intelligens og en accelereret teknologisk forandring er ved at sparke benene væk under arbejderklassen. Men absurd nok har venstrefløjen forsømt at forhold til sig til tidens største opbrud. Sådan lyder opråbet i en ny debatbog, ‘Oprør for fremtiden – manifest for frihed og fællesskab midt i en tech-tid’, som er skrevet af regionsrådsmedlem Peter Westermann og SF’s finans- og it-ordfører Lisbeth Bech Poulsen. De vil vinde kontrollen over teknologien tilbage og frisætte almindelige lønmodtagere med kortere arbejdstid. Dernæst handler det om det forestående valg i Sverige: Hør lektor og ph.d. Göran Adamson, som er aktuel med bogen ‘De gode viljers land’. Han er stærkt kritisk over for den dyrkelse af multikulturalisme, som dominerer på den svenske venstrefløj, og han mener er med til at undergrave enhver fornuft, frihed og lighed. Og som kan koste venstrefløjen valgsejren.