Det Røde Felt

29. oktober 2018

Eksperimentet slog fejl. Monumentalt. Det var absolut ikke en tilfældighed, at Skat kollapsede - og nu er endt med at koste skatteyderne milliarder og atter milliarder af kroner. Det gik nemlig grueligt galt, allerede da den borgerlige regering besluttede at reorganisere Skat midt i 00’erne. Ansporet af smarte konsulenter blev omvæltningerne sat lemfældigt og hovedløst i gang. Sådan lyder konklusionen i en ny bog af Aarhus-professorerne Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen, ‘Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT’, der optrævler det tvivlsomme beslutningsgrundlag, den overmodige implementering og det kaotiske efterspil. Og det kan live værre endnu: Et bredt flertal har besluttet sig for at reorganisere Skat igen, men uden for alvor at have undersøgt, hvad der gik galt i første omgang. Risikerer skatteborgerne, at systemet kollapser igen?