Det Røde Felt

7. januar 2019

Ordene er farlige for regeringen. Ordene er derfor blevet tabu for statsministeren. Men ordene kan ikke længere fortrænges eller ligefrem forbydes: Sandheden er, at regeringens klimapolitik er ved at sænke tempoet i den grønne omstilling. Sådan har Klimarådet konkluderet i en stor statusrapport, som straks førte til, at klimaministeren satte formanden fra bestillingen. Siden da har debatten rullet om politisk kontrol med eksperter og statscensur. Men hvad handler ordene egentlig om? Hør professor og netop afgået formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen om den sande, uredigerede status på Danmarks klimamålsætninger – og hvorfor VLAK-regeringen reelt er ved at bremse op i den grønne omstilling. Hvad skal der i virkeligheden til, hvis Danmark igen skal være et foregangsland i klimapolitikken? Dernæst kommer journalist på dagbladet Information Martin Bahn og hjælper med at optrævle det spegede forløb, der har udfoldet sig om udskiftningen af formanden for Klimarådet. Er Venstre i gang med en vendetta?

Andre udsendelser