Det Røde Felt

7. januar 2019

Dansk udlændingepolitik står ved at skelsættende vendepunkt: Efter et mindretal på højrefløjen i årevis har formået at sætte dagsordenen med skingre og stadig mere paranoide forestillinger, virker det til, at voksne mennesker nu er ved at tage over. Afsløringerne af uværdige levevilkår for børn på asylcentre i Danmark er ved at få det brede flertal til at vågne og reagere. Stramningerne kan være trukket for langt. Alt for langt. Hør programdirektør i Trampolinhuset Tone Olaf Nielsen om de daglige vilkår for børn på udsendelsescentrene i Avnstrup og Sjælsmark. Hun står bag et nyt borgerforslag, der kræver, at afviste asylbørn tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre. Hør dernæst socialdemokraten Mette Gjerskov og Hørsholms konservative borgmester Morten Slotved om mistrivslen blandt asylbørn i Danmark og det politiske ansvar. Hvordan er det kommet så vidt, at børn skal nedværdiges og ydmyges? Hør også talskvinde for Bedsteforældre for Asyl Kirsten Bitsch og viceborgmester i Lyngby, socialdemokraten Simon Pihl Sørensen om behovet for, at voksne mennesker igen begynder at tage ansvar i udlændingedebatten, særligt over for de misrøgtede børn.