Huxi og det Gode Gamle Folketing

8. januar 2019

Statsministeren holdt traditionen tro sin nytårstale 1. januar. Og traditionen tro var den ifølge Christiansborg helt fantastisk og frygtelig og genial og stupid. Vi vender den i detaljer.

Boligjobordningen er ifølge regeringen også helt genial. Det synes socialdemokraterne ikke – tværtimod. Men den er populær, så derfor vil de ikke lave den om, skulle de få magten. SÅ altså populisme?

Klimarådet er på tapetet igen. Meget tyder på at Klimaministeren ikke har fortalt hele sandheden om forløbet. Og nu er det konservative bagland på barrikaderne.

Og så ser vi nærmere på, om politikerne har spist deres grøntsager, når det kommer til Udrejsecenter Sjælsmark.

Line Barfod (EL), Kaj Stillinger (SF) og Eyvind Vesselbo (V) er på tinge hos formand Huxi Bach.