Det Røde Felt

18. februar 2019

Velfærdssamfundet har svigte dem, der har haft allermest brug for hjælp fra fællesskabet - sårbare børn og nedslidte ældre. Ja, det er måske ikke ligefrem en nyhed, men nyt er det i sandhed, at Socialdemokratiet nu går til valg på at ville gennemføre større reformtiltag, der er målrettet mod at bryde det skæve mønster for netop disse to store grupper. Hør først Socialdemokratiets børne- og socialordfører Pernille Rosenkrantz Theil, som er aktuel med debatbogen ‘Hvilket velfærdssamfund’. Her slår hun til lyd for et opgør med et system, der ofte kun gør ondt værre for de mest udsatte børn. Hun er vred og utålmodig. Dernæst forfatterjournalist Lars Olsen om S-udspillet om differentieret pensionalder, som han ser som et afgørende vendepunkt i dansk politik. Endelig begynder elite-politikerne at lytte til de hårdtarbejdende borgere, der hidtil er blevet kørt over af reformer, som er udtænkt af og udformet til den veluddannede klasse. Er Socialdemokratiet ved at vende tilbage til sine rødder?