Det Røde Felt

18. februar 2019

Historien gentager sig selv, den ene gang som tragedie, den anden gang som farce: Sammenbruddet i Skat er desværre kun lige begyndt. De præcis samme problemer, som tidligere fik inddrivelsessystemet EFI til at bryde sammen - og som har kastet statskassen milliarder af skattekroner i tabte restancer – er ved at blive gentaget med afløseren, PSRM, et nyt forkormet it-system med det fulde navn ‘Public Sector Revenue Management’. Hør lektor i datalogi Erik Frøkjær og redaktør på Version2 Henning Mølsted diskutere den seneste skandale, som er ved at eksplodere i dansk politik. Hvorfor har man ikke lært af de katastrofale erfaringer? Er det overhovedet muligt at få et it-system, der kan håndtere kompleksiteten i skattevæsnet? Dernæst statsrevisor Klaus Frandsen og formand for Dansk Told & Skatteforbund Jørn Rise i diskussion om den seneste kritik fra Rigsrevisionen. Hvem har ansvaret for, at Skat stadig ikke fungerer? Og hvornår kan vi igen have tillid til Skat?