Det Røde Felt

6. maj 2019

Er Europaparlamentet stadig et Mickey Mouse-parlament? De gentagne forsøg på at styre markedskræfterne flopper igen. Og igen. Mens økonomien bliver mere og mere grænseoverskridende halter demokratiet længere og længere efter. Hør Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-parlamentet Jeppe Kofod om kampen mod skattely, tech-giganter og banditter i habitter. Hvad forskel gør de røde parlamentarikere egentlig i Bruxelles? Herhjemme har regeringen tilsyneladende fiflet med tallene i den nye aftale om seniorpension. Hør cheføkonom i AE-rådet, Erik Bjørsted cheføkonom i Cepos, Mads Lundby, diskutere det store slagnummer i folketingsvalgskampen, hvor det nu viser sig, at regeringen i virkeligheden kun vil give bedre vilkår til 130 mennesker om året. Dernæst handler det om de mystiske dronningerunder: For hvem er det, der trækker i trådene, når der skal vælges statsminister? Kan Danmark havner i en situation efter valget, hvor det sande drama først begynder, når stemmerne er talt op? Hør Danmarks førende ekspert på statsret, professor, højesteretsdommer Jens Peter Christensen. Til sidst er det røde kabinet i Europa-parlamentet på dagsordenen: Hvad vil det tidligere nej-parti Enhedslisten nede i Bruxelles? Hør spidskandidat Nikolaj Villumsen svare på, om Enhedslisten er på vej i samme retning som SF? Hør også direktør for tænketanken Europa, Bjarke Møller, om hvad der er ved at ske med den gamle, røde EU-modstand. Står højrefløjen efterhånden alene med EU-skepsissen?

Andre udsendelser