24syv Morgen

10. maj 2019 - kl. Hvordan vil Enheds

Enhedslisten vil - står der i deres partiprogram - "svække, nedbryde og afskaffe EU". Enhedslisten plejer, at opfordre deres medlemmer til at stemme på Folkebevægelsen mod EU, men nu stiller de selv op. Vi spørger spidskandidat for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, om Enhedslisten vil have Danmark ud af EU. 

Op til Europa-parlamentsvalget er der uenighed i SF om, hvorvidt Danmarks Euro-forbehold er godt eller skidt. SF kandidat til parlamentsvalget, Kira Marie Peter Hansen, skrev på Facebook, at hun personligt ville "stemme ja til en afskaffelse af møntforbeholdet, men respekterer også den linje, SF's medlemmer har lagt...". Kira Marie Peter Hansen uddyber. 

Dansk Folkeparti kræver et fuldt asylstop efter valget. Sådan lyder forsiden på Jyllands-posten i dag. Vi spørger folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, om kravet er ufravigeligt.

Værter: Brian Weichardt & Knud Brix