24syv Morgen

15. maj 2019 - kl. Politikere med luk

I dag åbner fotograf Klaus Holstings udstilling ”90” i DGI-Byen i København. Udstillingen består af 90 portrætfotografier af velkendte politikere, men det er ikke helt almindelige portrætter, der er tale om. Politikerne har nemlig lukkede øjne på alle 90 billeder, da de er blevet fotograferet i et blink. Vi har inviteret fotografen bag udstillingen i studiet til en snak om, hvorfor han har valgt at lave en hel udstilling med billeder, som man normalt ville kassere.

Halfdan Rasmussens børnerim er blevet redigerede i en ny udgave af forlaget Gyldendal. Det er nemlig ikke alle de gamle rim og remser, der holder i dag, mener Gyldendals direktør Morten Hesseldahl. Vi diskuterer, om der er tale om censur.

Københavns Politi mistænker en 27-årig mand for at være seriemorder, og han sidder derfor i øjeblikket varetægtsfængslet, sigtet for drab på tre pensionister i et boligkompleks på Østerbro. Noget tyder dog på, at han kunne være stoppet. Som 17-årig blev han idømt forvaring på ubestemt tid for voldtægt, drabsforsøg og voldtægtsforsøg mod to forskellige kvinder. Men Højesteret valgte at omstøde dommen til syv års fængsel. Vi taler med forhenværende anklager, Anne Birgitte Stürup, der førte sagen mod den anklagede mand.

Værter: Brian Weichardt & Knud Brix

Andre udsendelser