Nattevagten

30. august 2019

I første time er Kasper igennem og de to taler om at være ung, hvad alder betyder, og hvad man har lært af livet. 21-årige Siri er igennem, for hun er forvirret over, hvad livet byder hende i de her dage.

Rikke taler videre med Siri i anden time om hendes beslutning om at flytte til Paris om lidt, men også om, hvorfor det er svært - særligt når man lige har fået en ny kæreste. Herefter ringer Line for at fortælle lidt om, hvordan hun øver sig i at holde af sin barnlige side. 

I tredje time taler Rikke med Søren. Han synes, at der er gået noget tabt i den unge generation for eksempel, når det gælder etik og moral. Sidste mand igennem er Niels, som elsker at møde og tale med unge, når han cykler, spiller trommer og fodbold.

Vært: Rikke Grossell