Nattevagten

11. oktober 2019

Nattens emne er 'det gode liv', og Ulrik lægger ud med at fortælle om mange af de ting, som gør det svært for ham selv at leve det gode liv. Den første lytter igennem er Ole, der har været udsendt i forsvaret og efterfølgende arbejdet som brandmand, hvilket gav ham PTSD. Men for nogle år siden blev han hundefører i forsvaret. Noget, der ændrede hans liv fuldstændig og faktisk nærmest har kureret hans PTSD.

I anden time taler Ulrik med Niklas, der siger, at før vi kan leve det gode liv, bør vi også favne de dårlige ting. Niklas er tidligere misbruger og hjemløs, men har vendt livet på hovedet og arbejder i dag som socialpædagog, hvor han hjælper socialt udsatte med at få et godt liv. For selv at leve det gode liv, begraver Niklas sig i bøger, musik og film og han en madklub med nogle gode venner.

Jørn fra Fanø er første lytter i tredje time. For at få et godt liv, læser mange bøger og skriver breve til venner, der går gennem svære tider. Og så skiller han ure ad og samler dem igen. Nattens sidste lytter er Trine, der fortæller, at hun i øjeblikket har mistet passionen for at male og skrive. Og så istemmer hun sig truppen af hundeelskere og fortæller om sin elskede hund, Siw, som hun har adopteret fra Thailand for 8 år siden.

Vært: Ulrik Crone