Cavling Komiteen

Uge 49 - 7. december 2014

#39 Hvad kan pressen, hvis flere medier samtidig lægger kræfterne i for at få undersøgt en bestemt sag? Det kan du få svar på i denne udgave af Cavling Komiteen, hvor Anton Geist fra dagbladet Information er ugens gæst, og hvor komiteen med udgangspunkt i Udlændingestyrelsens aktuelle rapport om Eritrea diskuterer, hvorfor nogle sager bliver ført til dørs og ender som politiske skandaler - mens andre og måske endnu større sager ofte lider en stille død, fordi andre medier afstår fra at gå ind i dem. Morten Bohr, Ulrik Dahlin, Peter Øvig og Anton Geist