Monogram (2)

24. januar 2015

Den københavnske postpunkgruppe Before’s debutalbum ’A Wish of Life’ fra 1982 tælles blandt firsernes bedste danske albums, selvom det er ukendt for de fleste. Hør sangeren Fritz Fatal, guitaristen Casper Holm og trommeslageren Michael Rasmussen fortælle historien om arbejdet med pladen, og en karriere der brændte kort og intenst. I anden time følger Monograms Anders Reuss op på Before-historien i selskab med forfatteren og musikkritikeren Klaus Lyngaard, der spiller i band med Fritz Fatal i tiden efter gruppens opløsning i 1983. Cirka samtidigt med at han indleder arbejdet med sin debutroman, ungdomsklassikeren ’Martin og Victoria’, der nu står foran en filmatisering. Anders Reuss