Elektronista

27. januar 2016

Et dansk spil ligger #1 world wide som mest downloadet i Apples appstore og Google Play. En vedholden urban legende bekræfter at Michael Jackson har komponeret musik til det populære computerspil Sonic the hedgehog 3. Paven mener internettet er en gave fra Gud. Men Apple har ikke længere de helt gudsbenådede regnskaber at vise frem. Programdirektør Mads Brügger springer ud og fortæller om en ganske alvorlig afhængighed. Snakken faldt på det han kalder sin “antabus” og hvordan det er at have et misbrug og samtidig bære rundt på en digital lommelærke. I studiet en succesfuld kvinde fra den danske techbranche. Hun er kåret som “Female Entrepreneur of the Year”  og på listen over 50 mest inspirerende kvinder i europæisk teknologi. Hun er iværksætter, forretningsudvikler, co-founder og CCO i virksomheden Queue-it. Hun hedder Camilla Ley Valentin.