Huxi og det Gode Gamle Folketing

23. februar 2016

Konservative fylder 100 år. Engang fløj de højt, nu er de faldet dybt. Hvad er der egentlig sket? Lars Løkke har også været ude at flyve. Ikke på første klasse denne gang, tværtimod. Han fløj med Ryan Air, som ikke har nogen overenskomst, midt under 3 partsforhandlingerne, og har fået LO på nakken. Kan en flyversjus reparere forholdet? Anders Samuelsen er også sur på statsministeren. Han vil have skattelettelser, ellers vælter han regeringen. På et tidspunkt. Måske til sommer, måske først til jul, men i hvert fald på et tidspunkt. Hvor længe kan Samuelsen holde sine trusler svævende? Udenfor den hjemlige andedam vil briterne være frie fugle. De har fået en særaftale med EU, og nu skal de så stemme om, om de overhovedet vil være med 23 juni. Det Gode Gamle Folketing ser nærmere på det hele. Per Kaalund (S), Özlem Cekic (SF), og Mogens Camre (DF) er på tinge hos formand Huxi Bach. Huxi Bach

Andre udsendelser