Det Røde Felt (2)

Uge 14 - 4. april 2016

Social mobilitet. Socialdemokraterne har opgivet kampen for lighed. Så kontant lyder dommen fra professor emeritus Erik Jørgen Hansen, som ofte hyldes som socialforskningens ‘Grand Old Man’ i Danmark. Han er stærkt kritisk over for Socialdemokraternes nye satsning på social mobilitet, frem for bedre ydelser i bunden. Ét sted i kongeriget, hvor de sociale vilkår står skræmmende stille, helt nede i en sump af misbrug og overgreb, er i Grønland. Hør forsker Christina Viskum Lytken Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed fortælle om en ny omfattende undersøgelse af unge grønlænderes barske livsvilkår: 32,8 procent af de 18-29-årige har været udsat for et seksuelt overgreb, og hver femte har overvejet selvmord. Hvad er forklaringerne på det syge mønster i den nordligste del af vores fælles kongerige? Lars Trier Mogensen