Det Røde Felt (1)

Uge 15 - 11. april 2016

Gymnasiereform. Ud med underklassen! Så enkelt kan effekten af V-regeringens udkast til en ny gymnasiereform formuleres. Med de strammere adgangskrav vil mange børn fra socialt belastede hjem ikke længere få muligheden for at bevise sig i gymnasiet. Til gengæld vil det faglige niveau kunne løftes for borgerskabets børn ved at indføre karakterkrav i bunden. Gymnasiereformen markerer én af de klareste ideologiske skillelinjer i dansk politik. Hør debat mellem socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil, liberalisten Merete Risager, folkesocialisten Jacob Mark, Alternativets Carolina Magdalene Maier og Dansk Folkepartis Marie Krarup. Kan de blive enige om noget som helst? Eller skal vi for første gang have et uddannelsesforlig, der er ren og skær blokpolitik? Lars Trier Mogensen

Andre udsendelser