Kina Snak

Uge 21 - 29. maj 2016

Kina investerer mere end noget andet land i verden i grøn teknologi. Alligevel kniber det med den grønne omstilling. Blandt andet fordi der er meget stærke økonomiske interesser involveret i at brænde beskidt kul af i stedet for at bruge vindenergi. Hør hvordan det foregår, når jeg taler med professor i Kina-studier ved Københavns Universitet - Jørgen Delman. Derefter vender vi os med Taiwan, der som bekendt lige har fået ny kvindelig præsident. Tsai Ing-wen repræsenterer en politisk fløj, der kæmper for mere uafhængighed af Kina – og måske endda drømmer om at erklære Taiwans selvstændighed, selvom hun ikke siger det højt. Du får en analyse af Michael Danielsen, som er formand for Taiwan Corner, og jeg får også besøg af Taiwans nye repræsentant i Danmark – William Chuang. Danske virksomheder har svært ved at finde fodfæste på det kinesiske marked for miljøteknologi. Men det vil danske regioner ændre på ved at fungere som døråbner til de kinesiske myndigheder. Jeg får besøg af socialdemokraten Lars Gaardhøj, som er formand for Region Hovedstadens Erhvervs- og Vækstudvalg og Torben Jørgensen, som er chefspecialist hos COWI. Sidst i udsendelsen skal vi høre den sidste del af mit interview med Marina Thorborg, der er professor ved Södertorn Högskola og ekspert i kinesiske kvindeforhold. Hør om de mange kinesiske kvinder, som er tilovers på ægteskabsmarkedet – til trods for, at der som en konsekvens af etbarnspolitikken er mangel på kvinder. Christina Boutrup

Andre udsendelser