Kina Snak

9. december 2016

Der gik et sus igennem verden, da USA's kommende præsident Donald Trump brød knap 38 års diplomati og talte i telefon med Taiwans præsident. Jeg spørger Andreas Bøje Forsby, forsker i kinesisk udenrigspolitik hos DIIS, og Philip Christian Ulrich, udlandsredaktør hos kongressen.com, om det er et forvarsel om den politik, Trump agter at føre overfor stormagten Kina.

Mød også den talentfulde kinesiske fotograf Yan Cong, der fortæller historien om en cambodiansk brud, der ankommer til Kina med drømmen om et bedre liv, men bliver uendeligt skuffet. Seniorforsker Cecilia Milwertz fra Nordisk Institut for Asienstudier, Københavns Universitet, fortæller bagefter om Kinas etbarnspolitik.

Til sidst giver jeg sammen med professor i Kina-studier Jørgen Delman et kritisk eftersyn på de danske kommuner og deres venskabsaftaler med Kina. Hvordan går det med at omsætte skåltaler og underskriftsceremonier i Kina til bæredygtig forretning hjemme i Danmark

Andre udsendelser