Det Røde Felt

19. december 2016

Verdenssamfundet har blot kigget handlingslammet på, mens massakrer og forbrydelser mod menneskeheden er blevet udført i Aleppo i Syrien. Rusland har ført an i et nyt bestialsk folkedrab, og de vestlige lande har kun stået passivt på sidelinjen. Præsident Putin virker dermed til at have besejret ikke blot oprørerne, men også det hidtidige håb om at skabe en ny, international humanitær retsorden. Hør forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, Helle Munk Ravnborg, diskutere om de humanitære idealer er blevet bombet i tusinde stykker. Dernæst fornyet debat om grønlandsk selvstændighed: Hør forfatter og journalist Martin Breum, politisk rådgiver Claus Perregaard og folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz Larsen, diskutere de voksende spændinger mellem Nuuk og København, samt Grønlands varme velkomst til Donald Trump. Er Rigsfællesskabet ved at gå i opløsning?

Andre udsendelser