Reporterne (2)

23. december 2016

Den formodede gerningsmand, der i mandags dræbte 12 og sårede 48 er blevet skudt og dræbt i Milano i nat. Vi taler med Charlotte Sylvestersen, journalist bosat i Milano.

Hver femte danske forælder ville blive skuffet, hvis de fik en julegave, der ikke var en ting til dem selv, men var en donation til Børnefonden, viser en spørgeskema-undersøgelse. Vi taler med Bolette Christensen, direktør i Børnefonden.

I morgen er det juleaften. Vi skal have gaver, spise and, flæskesteg og risalamande og danse om juletræet. Men ikke Amalie. Hun er nemlig Jehovas Vidne. Vi taler med Amalie Louise Risvig, Jehovas vidne.

Værter: Josefine Kofoed og Anna Ingrisch