Rushys Roulette

4. januar 2017

For mange indvandrerbørn holdes hjemme fra daginstitutioner, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres integrationsmuligheder, deres sprog og motorik fortalte klyngeleder i Husum-Tingbjerg området Maj-Lis Alstrup i Berlingske forleden. Det fik avisen til at mene, at hvis ikke forældrene sender deres børn i institution så skal kommunen både kunne trække dem i både børnepenge og kontanthjælp. Og om nødvendigt må børnene tvangsfjernes. Vi diskuterer: Hvor meget skal staten blande sig i opdragelsen af indvandrerbørn? Gælder de krav så også børn fra alle andre familier? Hvis svaret er ja, skal alle børn, der tilsyneladende lider af omsorgssvigt, så tvangsfjernes, og de pågældende forældrene straffes økonomisk? Vi tvangsfjernede de grønlandske børn med skræmmende resultater. Har vi intet lært af den erfaring?

Dagens panel: Mikkel Andersson, journalist og debattør - Abir Al-Kalemji, læge 

Dagens gæster: Mads Nygård, forfatter og Pia Allerslev -  Børne- og ungdomsborgmester, Kbh Kommune

Andre udsendelser