Huxi og det Gode Gamle Folketing

10. januar 2017

Topskattelettelser er irrelevante, siger Saxo Bank. Var Anders Samuelsen i virkeligheden den eneste, der troede på dem? En politiskole derimod – det skal vi have! Spørgsmålet er bare hvor. Hvis man spørger Statsministeriet, så får man…. Intet svar, for de har mørklagt sagen.

Bureaukrati skal vi ikke have – det mener Venstre, Liberal Alliance og Alternativet, og ja sådan set alle andre. Men hvordan vinder man krigen mod regelmoradset, når det er indtil videre er det tætteste vi kommer et vaskeægte Sisyfosarbejde?

Nå ja, og så har Dansk Folkeparti med Søren Espersen i front, holdt grisefest. Eller rettere: en fest med helstegt pattegris betalt af EU. Men ikke en grisefest. Bare en fest. Men hvor længe spiller musikken for DF?

Det Gode Gamle Folketinget spidder det hele, når Pia Christmas-Møller (K), Mads Rørvig (V) og Per Kaalund (S) er på tinge hos formand Huxi Bach.