Aflyttet

15. januar 2017

TRUMPS GOLDEN INFORMATIONWARFARESHOWER. En ny, meget omdiskuteret privat bestilt rapport fra en unavngivet tidligere Mi6-agent, påstår at USAs kommende præsident allerede er under russisk kontrol. Ruslands efterretningstjeneste, FSB skulle nemlig have filmoptagelser af Trump i Moskva sammen med en gruppe prostituerede, der angiveligt tisser på en seng på Hotel Ritz. Og sengen er ikke en hvilken som helst seng, men den seng, som Obama og Michelle sov i, da de besøgte Moskva i forbindelse med et topmøde. Trump selv har kaldt rapporten for ‘fake news’, men hvad er egentlig sandt og falsk i en verden på hypersonisk informationsspeed? Vi taler om efterretningstjenester og præsidenter med Lars Bangert Struwe, historiker og formand for Atlantsammenslutningen.

Vi har også besøg af Jesper Lund, IT politisk forening, der sammen med journalist Dan Mygind, giver os en indføring i Englands nyeste overvågningslov, 'Snoopers Charter’, et lovkompleks der giver over 50 myndigheder direkte adgang til samtlige englænderes intime internetliv - uden dommerkendelse. Og kommer formanden for Rådet for DIgital Sikkerhed, Rasmus Theede, forbi, og giver sit bud på kongeriget Danmarks status i dag i YouSee-skandalerne tegn.

Andre udsendelser