Kina Snak

29. januar 2017

Farvel til aben og velkommen til hanens år. Det kinesiske nytår er over os, og den herboende kineser Qigao Jensen guider os igennem nytårets vigtigste traditioner. Bagefter taler jeg med seniorforsker Jerker Hellström fra Totalforsvarets Forskningsinstitut i Stockholm om, hvordan Kinas investeringer i Europa slår rekorder – og det bekymrer de europæiske beslutningstagere. Så forklarer Jacob Johansen, branding og business innovation rådgiver i Kina, hvorfor den ellers så elskede sydkoreanske populærkultur – den såkaldte k-pop – i øjeblikket bliver smidt på porten i Kina. Til sidst får du seneste nyt om det højspændte forhold mellem USA og Kina, når Jonas Parello-Plesner, chef for den udenrigs- og sikkerhedspolitiske afdeling hos den danske ambassade i Washington, kommer i studiet.

Andre udsendelser