Reporterne (1)

13. februar 2017

”Rejs til Uganda – oplev livet i en flygtningelejr” skriver Folkekirkens Nødhjælp på deres hjemmeside her i vinterferien. Dansk Folkeparti kalder det dog ”slumturisme”, der skal åbne op for flere flygtninge til Danmark. Vi taler med Claus Kvist Hansen, udviklingsordfører fra DF, og Christian Juhl, udviklingsordfører fra Enhedslisten.

Hver fjerde patient har oplevet overtrædelse af deres blufærdighed, mens de har været indlagt. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 744 kræftpatienter. I dag diskuterer vi derfor sagen med tidligere kræftpatient Charlotte Odgaard, overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Anni Ravnsbæk, og afdelingschef i Patientstøtte i Kræftens Bekæmpelse, Laila Walther.

Statens Serum Institut står ikke længere for at producere vacciner til den danske befolkning. I sommer blev vaccineproduktionen nemlig solgt til en malaysisk medicinal virksomhed, men i lørdags kunne Ekstra Bladet afsløre, at virksomheden faktisk er styret af et saudiarabisk familiedynasti, og dét bekymrer Enhedslisten. Vi taler med partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Værter: Josefine Kofoed & Anna Ingrisch

Andre udsendelser