Reporterne (2)

14. februar 2017

Sidste tirsdag blev 31-årige dansk-pakistaner Hammad Kürshid udvist fra Danmark til Kabul i Afghanistan som straf for forsøg på terror. Han blev dømt i den sag, der er kendt for Glasvej-sagen og har siddet 8 år i dansk fængsel. Sammen med en anden lavede fremstillede han sprængstof i en lejlighed på Glasvej i Københavns Nordvestkvarter og lavede en prøvesprængning i opgangen. Morgenvært Kristoffer Eriksen har interviewet Hammad Kürshid på telefon fra Kabul i Afghanistan.

I sidste uge fik vi en invitation af European Border Watch Organisation. De har åbnet en registreringscentral i Horsens, hvor indbyggerne kan melde sig som Web Patrol - "internet-grænsevagter" - så kan de sidde derhjemme og følge med på webcams fra EU's ydre grænser. Vi har fundet ud af, at der er tale om et kunstprojekt og ikke et rigtigt borgerværn.

Den svenske regering kalder sig selv for verdens første feministiske regering. Nu har de været på charmenoffensiv i Iran, hvor det er lovpligtigt for kvinder at bære tørklæde og den "såkaldte" feministiske regering tog tørklædet på uden protest. Er de svenske politikere nogle hyklere? vi spørger Marie Krarup, Forsvarsordfører for DF. Og Jaleh Tavakoli, debattør, forfatter og talskvinde for Frit Iran.

Værter: Josephine  Kofoed & Anna Ingrisch

Andre udsendelser