Huxi og det Gode Gamle Folketing

21. februar 2017

Dannebrog får nu en permanent plads i Folketinget. Derfor ser Det Gode Gamle ditto lidt nærmere på Danmark i denne uge.

For hvad vil det egentlig sige at være dansker? Ja ifølge DF er danskere sådan nogen der går i kirke og fejrer jul. Resten af Folketinget er lidt mere mudrede i svarene, som går lige fra ”spørg Grundtvig” til ”det er en følelse”. DGGF føler sig frem efter et svar på det spørgsmål.

Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen er til gengæld bekymret for en ydre fjende, nemlig russerne, og derfor vil han nu have sat et missilforsvar op. Et hedt emne – men er det også kold krig?

Til gengæld havde han og hans parti ingen kvaler med at sælge hele Danmarks vaccineproduktion til en saudisk sheik med tvivlsomme motiver. DGGF ser på hvor meget vi skal sælge ud, før skal have et rabiesskud.

Lidt romantik bliver det heldigvis også til. For flirten mellem S og DF har fået den gamle elsker V på banen. Men hvem er egentlig det bedste match til DF, hvis man stiller det nøgternt op?

Helle Degn (S), Irene Simonsen (V) og Peter Westermann (SF) er på tinge hos formand Huxi Bach.

Andre udsendelser