Rushys Roulette

22. februar 2017

Cand. mag. og chefrådgiver Andreas Gylling Æbelø er tidligere personlige rådgiver for udviklingsminister Mogens Jensen og var en del af etablissementet. Nu er han ude af det politiske spin og følger værdi-debatten. I sit indlæg i Berlingeren dissekerer han det sidste års værdidebat og konkluderer, at alle de gode resultater og succeser er druknet i politikernes sort/hvide fremstilling af de forskellige sager. Samtidig med, at det har splittet befolkningen ad. Derfor lyder et af hans råd: Slå din holdnings-GPS fra og vurder fra gang til gang. Hold dig vågen og genoplev den fantastiske følelse af engang imellem at være enig med din modstander. Andreas er gæst og kommer med helt konkrete råd.

Flygtninge og arbejde.

Processen med at få flygtninge i arbejde er lang og besværlig hører vi gang på gang. Men måske har Røde Kors i Vejle fundet en udvej via målrettet og tidlig indsats. Tina Lundgaard Brock er regionsleder for Røde Kors' centre i Midtjylland er gæst og fortæller hvad indsatsen går ud på og hvordan den gavner både flygtninge, kommunerne og de arbejdsgivere, der er friske på at give flygtninge en chance.

Øzlem Cekic, kommentator - Christina Egelund, pol ordfører LA er i panelet.

Andre udsendelser