Reporterne

9. marts 2017

Carsten Nielsen opdager fornylig, at hans datter får indsmigrende beskeder af en 42-årig mand. Han ringer til politiet, men politiet kan ikke gøre andet, end at råde ham til at blokere den 42-årige mand, så han ikke længere kan skrive til datteren. Efter Carsten Nielsen har taget sagen i egen hånd vil politiet nu gerne gå ind i sagen. Carsten Nielsen mener, at politiet skulle have undersøgt den 42-årig mand allerede efter første opkald.

Postnord kører med et milliard underskud, og det kommer nu til at gå ud over de 10.000 medarbejdere, der er ansatte i virksomheden. Igår kom nyheden nemlig om, at Postnord skal fyre op mod 4000 ansatte de næste 3 år. Det betyder, at mere end hver tredje medarbejder hos postnord skal finde et nyt job. Fagforeingen 3F-post har på baggrund af nyheden lavet et mål, der hedder, at alle skal i arbejde efter fyringsrunden.

Thailandske børn helt ned til 3-4års alderen bokser for penge i Thailand. Det beskrev tv-programmet Horisont på DR1 for nyligt. Ekspert i Thailand anslår, at op imod 300.000 thailandske børn kæmper for penge, og at de kan tjene op imod en månedsløn på én kamp - samtidig kan børnene dog også få skader: eksperter vurderer, at de kan mange slag i hovedet kan have konsekvenser for deres intelligens på lang sigt. Red Barnet siger, det er forkasteligt og at man som dansk turist skal holde sig væk fra kampene.

Vært: Josefine Kofoed

Andre udsendelser