24syv Morgen

12. april 2017 - kl. Dyresex, Annoncer

I løbet af næsten to år har der ikke været nogen sigtelser om dyresex. Den 1. juli, 2015 trådte Dyreværnslovens §3a ellers i kraft. Den gør det forbudt at have seksuel omgang med dyr. Det var daværende Landbrugs- og Fødevareminister, Dan Jørgensen, der fik indført forbuddet. I morgenens udsendelse diskuterer vi, om loven om dyresex er det rene symbolpolitik.

"Imponerende" stod der i går på Berlingskes FB-side, da de delte en artikel, der hed "Sådan forvandler man et 60'er-hus til en pragtvilla". Og selvom den ligger på Berlingske.dk, så er den ikke skrevet af Berlingskes journalister. Den er skrevet af Danske Boligarkitekter. De har nemlig betalt en journalist og en fotograf for at skrive en artikel om det her 60'er-hus, og hvordan det blev forvandlet til en "pragtvilla". Men der står ikke "annonce" i toppen.

Dortmund-spilleren Marc Bartra blev tirsdag aften opereret, efter han blev såret på vej til kamp. På vej til deres kvartfinale i fodboldens Champions League blev Borussia Dortmunds spillerbus ramt af tre eksplosioner. Radio24syv Morgen følger sagen her til morgen.

Værter: Josefine Kofoed & Kristoffer Eriksen

Andre udsendelser