Rushys Roulette

12. april 2017

Nyheden om et terrorangreb i Stockholm fik de fleste danske medier - herunder Radio24syv - til at gå i breaking-gult...For det er nu engang sådan, vi dækker den slags begivenheder. Journalist Peter Ernstved Rasmussen mener, det har taget overhånd. Derfor er det på tide at trække i håndbremsen og droppe denne svælgen i terrorhandlingerne. Adm. dir. i Radio24syv, Jørgen Ramskov forklarer, hvorfor han besluttede at rydde fladen på radioen i fredags. Panelet diskuterer: Er vi medskyldige som medier, fordi vi med vores dækning er med til at promoverer terrorhandlinger? Eller gør vi bare vores pligt? Vi får også en forklaring af Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, hvorfor terrorister fra Centralasien står bag de seneste terrorangreb. Manden i Stockholm havde fået afslag på asyl, men tilsyneladende havde myndighederne ikke fået den ordre eksekveret. Kan det samme ske i Danmark?

Dagens panel: Fatma Øktem, tidl. MF - Tore Lindvang, folkeskolelærer.

Andre udsendelser