24syv Morgen

18. april 2017 - kl. Valg i Tyrkiet, No

Et lille flertal af de tyrkiske vælgere stemte søndag for en forfatningsændring, som vi ændre Tyrkiet fra en parlamentarisk til en præsidentiel republik. 51,2 pct. stemte ja og 48,8 pct. stemte nej. Radio24syvs Ayse Dudu Tepe er med på en telefon fra Istanbul, hvor hun fortæller om stemningen på valgdagen.

Nordkorea og USA er efter alt at dømme på kollisionskurs. Forholdet mellem de to nationer har været anspændt i årtier - primært på grund af Nordkoreas store drømme om atomvåben. Vi taler med lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, om det seneste kapitel i konflikten.

Nichemedier som eksempelvis Den Korte Avis, 24nyt og det svenske medie Newsner har tag i de danske Facebook-brugere. Faktisk oplever flere af nichemediernes opslag mere opmærksomhed og reaktioner end etablerede medier som Politiken og Berlingske på Facebook. Vi taler med Filip Wallberg, journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, om, hvordan medieforbruget har ændret sig.

Værter: Ida Herskind og Asger Juhl  

Andre udsendelser