Rushys Roulette (2)

19. april 2017

Daniel Toft Jakobsen (S), medlem af kirkeudvalget i Folketinget mener: "Religionsforskrækkelse truer de danske frihedsrettigheder og åndsfriheden. Det er mærkeligt, at vi beder mennesker om at hænge en lille del af dem selv på knagen derhjemme, før de går ud af hoveddøren. Vi er ved at gøre det til et tabu. Religion er noget, man godt må have, man skal bare holde det for sig selv." Philip Christoffersen, journalist og troende kristen. Han er enig, han oplever at han skal være meget forsigtig med at være åben om sin tro. Panelet diskuterer: Har Daniel Toft Jakobsen ret i, at danskerne er religionsforskrækkede? Hvor fører denne religionsforskrækkelse os hen som samfund? Hvilken forskel vil det gøre, hvis vi gør religion til en privat sag, når vi alligevel er så sekulariserede som vi er i dag?
Dagens panel: Anahita Malakians, selvstændig og medlem af Venstre, Mads Kastrup, redaktør Opinion EB.

Andre udsendelser