24syv Morgen

20. april 2017 - kl. Unge drenge mangle

Danmark har et moralsk ansvar for at tage sig af afghanske tolke, der har hjulpet os i krigen i Afghanistan. Det mener tidligere konstabel udsendt til Afghanistan i 2012, Caspar Stefani. Caspar fortæller blandt andet om de utallige gange, hvor de afghanske tolke var en uundværlig hjælp for danske soldater.

Unge, dovne drenge skal sendes på husholdningsskole for at få mere praktisk dannelse. Det skriver 22-årige Emil Sloth Andersen i et debatindlæg i Politiken. Han mener nemlig, at det er kritisabelt, at mange unge drenge ikke kan finde ud af at udføre simple, huslige pligter. I denne time har vi derfor besøg af to unge drenge i studiet, der begge går i 1.g på Rysensteen Gymnasium i København. Vi spørger dem, hvornår de sidst har lavet mad, og om de overhovedet kan finde ud af vaske tøj.

Retten i Holbæk afhørte i går den 17-årige pige, der er tiltalt i den såkaldte Kundby-sag. Pigen er anklaget for forsøg på terrorisme på to sjællandske skoler i starten af 2016. Retsreporter her på kanalen, Marie Louise Toksvig, var til stede på gårsdagens retsmøde og er med os i studiet i dag, hvor hun blandt andet fortæller om stemningen i retssalen, og om hvilken dom den 17-årige pige risikerer at få.

Værter: Ida Herskind & Asger Juhl

Andre udsendelser