Datolinjen

27. april 2017

Nordkorea har i massevis af artilleri og missiler rettet direkte mod Sydkoreas hovedstad, Seoul, men nu vil USA fjerne den trussel. De er nemlig gået i gang med at opstille et missilskjold ved Sydkoreas grænse, der skal skyde nordkoreanske missiler ned inden de rammer Seoul. Det står klar på lørdag, så hvis Nordkorea skal ramme Sydkorea med deres missiler, skal det snart være. Vi taler med Camilla Nørup Sørensen, adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i østasiatisk sikkerhedspolitik. Nu dræber Vesten flere civile i bombeangreb i Syrien og Irak end Rusland, viser tal fra observatørgruppen Airwars. Man har et klart mål om at nedkæmpe Islamisk Stat og dermed opstår der en højere tolerance og en villighed til at løbe en større risiko.

Det amerikanske militær har fået løsnet de politiske spændebånd altså atmindre skal godkendes på politisk plan. Vi taler med Steen Kjærgaard, major og militæranalytiker hos DIIS. Et britisk godstog er i dag ankommet til den kinesiske by Yiwu, der ligger i det østlige Kina, 12.000 km. fra rejsens begyndelse i England.

Andre udsendelser